Hele verden er præget utrolig meget af medier, som konstant bombarderer os med nye produkter og nye tilbud, der både er på plakater, i radioen og fjernsynet. For at gøre god reklame for disse forskellige varer, er det ofte smukke kvinder og lækre fyre, der står model. Det er ikke kun modeller, som sætter tanker om mindreværdskomplekser i gang hos alle typer mennesker. Det er også sportsstjerne, skuespillere og berømte i det hele taget, som får os til at skifte stil, ændre frisure samt holdning.

Bare ved at se på Barbie, som har alt for lange ben, smal talje, små fødder, store bryster og et yndigt ansigt, sammenligner man med sig selv og sin egen krop, og det er sådanne ting, som får mennesket til at få lav selvtillid, for hvem kan leve op til disse uopnåelige krav?

I teksten ”Elly Byde” kan man blandt andet læse om en sådan misundelse. Denne novelle er skrevet af forfatteren Pia Elisabeth Juul, som blev født den 30. maj 1962 i Korsør. Pia Juul har modtaget adskillige legater fra diverse private og offentlige fonde. Derudover har hun læst engelsk på Københavns Universitet, men studierne blev dog aldrig afsluttet. Udover forfattervirksomheden er Pia Juul oversætter, fortrinsvis fra engelsk til dansk. Hendes egne værker er oversat til bl.a. spansk og tysk. Hun debuterede i 1985 med digtsamlingen ”Levende og lukket”. ”Elly Byde” blev udgivet i juni 2003 i ”Ud og se”, bladet er gratis og udgives af DSB.

”Elly Byde” handler om forholdet mellem 3 kvinder. Novellen er skrevet som et brev fra jeg-fortælleren til hendes veninde, som man ikke får navnet på, så derfor kalder vi hende Isabella. I brevet skriver jeg-fortælleren, om første gang hun mødte Isabella på seminariet, hvor de begge gik, indtil Isabella droppede ud og tog på jordomrejse.

Hun sendte et brev til jeg-fortælleren fra England, hvori hun fortæller, at hun vil komme til København for at bosætte sig. Indtil hun finder noget at bo i, skal hun bo hos en gammel skoleveninde, arkitektdatteren Elly Byde, på Gasværksvej. Jeg-fortælleren møder Elly Byde til en kollegas 50 års fødselsdag, og da Elly Byde ser tilstrækkelig beruset ud, tager jeg-fortælleren mod til sig og går hen for at udspørge hende om Isabella, der får hun et andet syn på Isabella, der tilsyneladende er skingrende skør.

”Jeg blev med det samme lettet og lykkelig. Jeg gennemskuede dig. Jeg vidste det uden at have vekslet et ord med dig, at du var min redning og skulle blive min ven. Og det blev du. Du må også have vidst det med det samme, for du satte dig ved siden af mig.” (l. 70-77). Dette citat viser jeg-fortællerens første indtryk, første gang hun mødte Isabella. Hun blev straks fascineret af den spændende og anderledes kvinde pga. hendes levende opmærksomhed, hendes ordforråd og hendes måde at leve på. ”Alt hvad du sagde, åd jeg råt” (l. 112). Da Isabella blev skoletræt på seminariet, gjorde jeg-fortælleren det også. Hun elskede at være sammen med hende, og da de en aften drak hvidvin på Assistens Kirkegården, nød jeg-fortælleren også at slæbe den alt for fulde Isabella gennem København for til sidst at bære hende de sidste meter ind i sin lejlighed. Isabella var et forbillede for hende; hun gik på værtshus, havde mere hjertelige og storsindede forældre – Isabella havde i det hele tiden et mere spændende liv.

Det virker ifølge teksten ikke som om, at Isabella følte sig lige så betaget af jeg-fortælleren, som omvendt. Det er jeg-fortælleren ikke klar over – Hun er nærmest blændet af Isabellas person og lægger ikke mærke til, at hun ikke selv får nær så megen respekt og venskabelighed igen. En dag havde jeg-fortælleren bagt boller og købt smør, for hun ville overraske Isabella med et besøg, så hun cyklede ud til hende i modvind, men Isabella var ikke hjemme. ”Jeg husker det tydeligt, for det var den eneste gang jeg gjorde sådan noget, og da du dagen efter fortalte, at du havde været hjemme, men bare havde været på toilettet, var jeg lige ved at tude.”(l. 121-126). De to læste lektier, når de var sammen i seminarietiden. Isabella havde sikkert brug for hjælp i skolen og udnyttede derfor, at jeg-fortælleren forgudede hende.

Da jeg-fortælleren så fik brevet fra Isabella fra England, hvori der stod, at hun havde valgt at bo hos den gammel skoleveninde Elly Byde i stedet for hos hende, føler hun et stik i hjertet. På trods af det tager hun ud for at besøge dem, men der er ingen hjemme. Jeg-fortælleren er meget misundelig på Elly Byde. Ikke mindst fordi hun føler, at Isabella er blevet taget fra hende, men også fordi Elly har så meget succes. ”I ren trods blev jeg mere og mere glad for mine ramponerede polstrede sofaer fra farmor og var bestemt ved at brække mig over folk, hvis højeste ønske var myren og svanen og ægget. De mennesker havde jo ikke hjem, de havde udstillingslokaler.” (l. 158-164). Både Elly og hendes far var arkitekter og blev tit interviewet. Jeg-fortælleren læste alt, hvad hun kunne finde, der havde med at Elly at gøre med en blandet følelse af jalousi og beundring. Elly var en smuk kvinde, som vejede det, hun skulle. Hun havde grønne øjne – misundelsens farve – og så så hun 20 år yngre ud, end hun var. Jeg-fortælleren ville ønske, hun var Elly; kvinden, som havde alt. Alle kunne lide hende.

Elly ved ikke, hvem jeg-fortælleren er, og hun er heller ikke interesseret i det, for hun har sin egen karriere og sit liv at tænke på. Da hun udspørger Elly om Gasværksvej til fødselsdagen, kigger hun bare underligt på jeg-fortælleren og ryster på hovedet.

Da jeg-fortælleren spørger Elly, om hun har boet på Gasværksvej, benægter hun. Grunden til det kunne være, at det er en af Københavns fattige gader, hvor alle går rundt og fryser. Hun vil ikke indrømme, at hun havde boet der, når hun nu er blevet en anset kvinde. Men hun kender Isabella, men fortæller, at hun, da de gik på gymnasiet, blev indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling. ” ”Ja, hun var jo skingrende skør!! Skingrende skør!!” råbte hun. Jeg kunne bare gentage ”skingrende skør” og smagte på det. Du var jo noget for dig selv, men ”skingerende skør”?” (l. 245-249). Elly Byde virker ikke som om, de to havde et specielt tæt forhold, for hun tager afstand fra hendes forældre, som hun fortæller, var indremissionske og ret strenge over for Isabella. Grunden til, at Isabella havde opholdt sig hos Elly, da hun var i København, kunne være, at Isabella så lige så meget op til Elly, som jeg-fortælleren så op til Isabella. Og at Elly var lige så uinteresseret i hende, som Isabella er i jeg-fortælleren.

Sådan et forhold, som jeg-fortælleren har til Isabella, kan være risikofyldt, fordi man mister sin egen identitet og i stedet for ”låner” en andens personlighed og stil. Man lyver ikke kun over for ens omgangskreds, men også over for en selv ved at prøve at være noget, man ikke er.

Antallet er plastikkirurgiske indgreb er også steget enormt i løbet af de sidste 15 år. Man kan betale sig til et andet udseende, hvis man ikke er tilfreds med sit eget. Nogle indgreb er mere acceptable end andre, fx hvis man har et stort modermærke et sted, hvor det er svært at skjule. Denne type indgreb er for at undgå nysgerrige folks blikke, som kigger på en, fordi man har noget, der ser anderledes ud. En plastikoperation, som kvinder får lavet for at få større bryster, er unødvendig, fordi det kun får kvinden til at have det bedre med sig selv. Man kan så diskutere, om hvor vigtigt det er, for det er i højeste grad også vigtigt at have det godt med sig selv.

Derfor er det også at have nogle venner, som accepterer en, som man er – Nogle, som ikke ønsker, at man skal lave om på sig selv. Et godt venskab bygger på tillid, respekt og kærlighed. Man skal respektere og acceptere hinanden. Venskabet holder ikke længe, hvis der er en, som er den dominerende og en, som danner bagtrop; som tager førstenævntes ord for lov. Man skal være ligeværdige.

Alle burde lære at leve med sig selv, som den person de er, både med henblik på udseende og væremåde, og droppe alle former for kirurgi, mindreværdskomplekser og stjæle andres personligheder. Medierne har som sagt en stor del af skylden, men der er mange mennesker udover supermodellerne, som har både smukt indre og ydre. Dem skulle man sætte mere fokus på, så man kunne elske sig selv, for hvis man ikke gør det, er det heller ikke nemt for andre.